Yin Yoga Boost - Swan

 

 

Så er det tid til stillingen swan – svanen                  

Det er en stilling der arbejder i hoften og strækker godt på bagsiden af låret, hasemusklerne og ballen. Den er rigtig god til at strække ballemuskulaturen og bagsiden.

 Swan Swan 2 Sleeping swan

 

::  Sådan gør du  ::

Du stiller dig på alle fire og herfra trækker du dit bøjede højre knæ frem mod dine hænder.  Din højre fod og underben drejer du lidt ind under din krop eller trækker højre knæ lidt længere ud til siden og her er det vigtigt, at du mærker efter i dit højre knæ, så du ikke får vredet det mere end godt er.

Juster evt. lidt og find så ro i stillingen og bliv her i 3-5 min. Hvis din krop vil være med til det, kan du gå længere ned og støtte med armene i måtten. Som tiden går og din krop slapper mere og mere af, kan du måske komme helt ned og ligge over dit ben. Som med dragen, vi lavede den første dag, så er det vigtigt, at du mærker efter fra dag til dag / side til side, hvad din krop vil og kan netop nu. Respekter det.

Når du har holdt stillingen i 3-5 min, så kommer du langsomt ud af den igen. Sæt hænderne i måtten og rul langsomt op hvirvel for hvirvel i rygsøjlen, så hovedet kommer op til sidst. Træk langsomt det højre ben med tilbage og kom helt ned på maven og ligge i 1-2 min. Lige mærke strækket i kroppen og mærke hvordan det fortager sig. Begynd så at bevæge dig blidt og kom op og gør klar til at gentage øvelsen til modsatte side.

Du kan evt. hvile lidt længere når du har lavet stillingen til begge sider.

God fornøjelse <3