Yin Yoga Boost - Twist

 

 

Hvordan går det med den daglige lille øvelse?

Med at sætte tid af til dig selv?

Kan du mærke en effekt allerede i din krop?

I dag skal vi lave en stilling der er rigtig god for en stiv og øm lænd. Den arbejder i hele ryggen, langs hele rygsøjlen og samtidig får du et godt stræk over hoften. Du strækker hele rygsøjlen fra halespids til nakke. Det giver mere plads mellem ryghvirvlerne og strækker sener og bindevæv langs ryggen.

 Twist 1

 

::  Sådan gør du ::

Læg dig på din højre side af kroppen. Træk det venstre (øverste) ben op mod brystet, så det ligger bøjet foran dig, men knæet i måtten. Din højre arm (den du ligger på), kan enten ligge ud fra kroppen eller støtte det bøjede ben og holde knæet nede.

Den venstre arm kører du nu i en stor bue op over hovedet og om bag din krop, så du roterer i ryggen. Det øverste ben bliver i måtten. Det er ikke sikkert du kan nå gulvet med din venstre arm – det er helt ok. Hvis det føles ubehageligt i skulderen, så bøj evt. i albuen så vægten af armen ikke er så tung.

Brug nu dit åndedræt aktivt. Tag nogle gode dybe ind og udåndinger og brug dem til at gie slip på spændingerne i ryggen. Måske oplever du, at din venstre arm kommer længere ned mod gulvet, jo længere du ligger her.

Når du har holdt stillingen i 3-5 min, så kommer du langsomt ud af den igen ved langsomt at rulle tilbage til midten og strække benene. Lig 1-2 min og mærk forskellen fra side til side i kroppen. Gentag derefter til den anden side.

God fornøjelse <3