Hej og velkommen til
- Jeg hedder Mette
Det er mig der står bag – eller er – Body Mind Balance.
Jeg bor i Skørping i Rold Skov syd for Aalborg sammen med min mand. Det er også her jeg har min klinik.
Sætter enorm stor pris på alt den skønne natur lige uden for døren.
Jeg har altid interesseret mig for, hvordan kroppen fungerer og alt det fantastiske, den kan.

Hvem er jeg

Jeg har løbet på eliteplan i 20 år. Det har givet mig en stor indsigt og interesse i kroppen for at optimere præstationen. Et liv med kontrol, ambitioner, total planlægning og fokus.
Et af højdepunkterne var da jeg i 2009 blev verdensmester i biathlon orientering. Så jeg ved, hvad det kræver at optimere og arbejde med kroppen.
Jeg har desværre også oplevet, hvad der sker, når man arbejder mod kroppen og ikke kan kontrollere alt – og gik derfor ned med stress i 2013.
Det gør mig ydmyg overfor min opgave og livet i det hele taget.
Egentlig er jeg oprindelig uddannet cand.oecon og har været en del år i den finansielle verden. Men det var ikke min rette hylde.
Det er dog rimeligt fedt, at have forstand på tal som selvstændig…
Kender du til Human Design, så er jeg Manifesting Generator som type. Det giver sig blandt andet udtryk i, at jeg er god til at have mange bolde i luften (som den eneste type, men det er ikke altid det bedste for os) og interesserer mig for og arbejder med mange forskellige ting.
Jeg er her for at vise verden, at der er en anden vej her i livet.
Måske kan jeg ikke ændre hele verden, men hvis jeg starter med mig selv – og måske dig – så kan det spredes som ringe ud i verden.
Mød mig og hør lidt af min historie
Hvordan arbejder jeg
Jeg behandler og underviser fra hjertet. Bruger min stærke intuition.
Kroppen er fantastisk og jeg bliver forundret og nysgerrig, hver gang jeg dykker et dybere lag ned.
Jeg tror på livslang læring og at det aldrig er for sent at lære noget nyt.
At det vi oplever danner grundlaget for vores læring og erfaring, hvis vi tillader det.
Mine grundsten er at jeg mixer alt den livserfaring og læring, jeg selv har med, med alle de forskellige værktøjer, jeg har fra mine uddannelser.
Jeg har faktisk prøvet en del og den læring tager jeg med.
Sådan helt officielt er jeg registreret alternativ behandler (RAB registreret), certificeret Body All Mind kropsterapeut (www.bodyallmind.com), certificeret Livsforvandler Coach, Healer, Human Design Reader og Yin yogalærer.
Forløb er målrettet til at hjælpe dig som en unik person, med en unik historie.
Forløb, jeg ville ønske jeg selv havde haft mulighed for, da jeg havde brug for det.