Succes historier
Mette er Verdensmester i bogstaveligste forstand. Dels i sit tidligere elite sports liv med indtil flere VM medaljer, men ligeså efter min mening, med hensyn til sine behandlinger.
Hun ved om nogen, hvordan man presser en krop til det yderste. Samt hvad der sker hvis man presser den for meget!
Mette er eminent til at skabe ro og mærke, hvordan hun bedst kan lokke kroppen med på ideen om at blive løsnet op, uden at tvinge den til noget den ikke er klar til.
Det føles, som om hun lokker kroppen med på en god & sund leg uden tvang.
Min psoas (den dybe mørbradsmuskel) muskulatur, i hele højre side, var fuldstændig forkrampet, blandt andet på grund af et nervetryk på en lændehvirvel.
I det forløb jeg har haft med Mette løsner musklen hver gang endnu mere op og resten af kroppen kommer nærmere balance.
Mette tænker nemlig hele kroppen ind i forløbet.
Jeg kan på det varmeste anbefale Mette som behandler.
Glade hilsner fra Dyrlæge Camilla Gregersen,
som selv er specialiseret i, at behandle muskler & led på dyr.
Så jeg ved hvad jeg taler om når jeg anbefaler Mette 😉
En kvinde kontaktede mig. Hun havde set min video på min hjemmeside og havde lige et par afklarende spørgsmål.
Hun havde været stress sygemeldt i 3,5 måned. Det skyldtes bl.a. mange faktorer i arbejdslivet, men også et dødsfald i nærmeste familie.
Hun gjorde allerede mange gode ting for sig selv, som gåture, meditation og yin yoga, men manglede en til at guide sig og et konkret forløb som at følge.
For hende var det vigtigt, at vi ikke kun talte. Det havde hun allerede en psykolog til – og det var ikke helt nok.
Symptomerne var mange: søvnproblemer, pres i bryst, knude i mave, hukommelses problemer og koncentrationsbesvær, generel uro og rastløshed, ømhed forskellige steder i kroppen.
Vi arbejde sammen i forløbet Mindre stress – Mere ro over ca. 3 måneder.
Hun fik tydelig kontakt med kroppen og lærte at samarbejde med den igen.
Fik ro i nervesystemet og lærte, hvordan det arbejder hos hende.
Undervejs startede hun op på arbejde igen. Hun brugte også mig til sparring omkring hvordan det er at være stresset, hvordan man kommer tilbage, hvad gør man når …. osv
Det hele blev en langtidsholdbar løsning.
En mand kontaktede mig med henblik på at komme hos mig i et forløb, der skulle hjælpe med de tiltagende stress-symptomer. Det var både arbejdspres og private årsager – et pres der blev for stort.
Symptomerne var bl.a.
- Dårlig hukommelse
- hjertebanken
- lav puls ved træning
- synet påvirket
- hørelsen påvirket
- hovedpine
- sov rigtig dårligt og havde gjort det længe
Han kom også hos en psykolog, men det var som om det ikke var nok at tale om det.
Et personligt tilrettelagt forløb hvor vi arbejdede med den fysiske krop og samtidig gav ro på nervesystemet. Desuden blev nogle af de forhold der havde skabt stressen justeret og alt i alt kom han stille og roligt i op i gear igen – uden at drive rovdrift på sig selv.
For som han sagde (og det genkender mange der har været der) – det her ønsker jeg ikke igen.
Don’t tell me show me – You’ve gotta practice what you preach.
Det er netop det Mette gør.
Med sin udstråling, sit væsen og hele sin behagelige væremåde har Mette i sig selv en beroligende, samlende effekt på krop og sind. På samme måde som blød musik kan gøre det. Mette lytter, guider og behandler blidt, nænsomt og intuitivt ud fra de vilkår og rammer, som er givet på dagen.
To sessioner er aldrig ens, og Mette kan på fineste vis tune sig ind på behovet, enten ved hendes måde at spørge åbent om hvad krop eller sind kalder på i dag, eller også fornemmer Mette det selv og foreslår det.
Kombinationen af samtale, fysisk behandling og healing giver netop det, Mette lover: Body-Mind balance. Og Mettes oprigtighed, rummelighed og naturlighed, kræver ingen forklaring, ord eller systemer for at virke, der er ingen hokus pokus. Det er (for mig) essensen af at være – human being, menneske – afbalanceret og i ro med sig selv. Og det både inspirerer og virker afsmittende.
Den største investering er den tid, jeg har sat af til forløbet. Effekten for mig har klart været pengene værd. Måske kunne jeg have nejedes med færre timer eller betalt mindre hos en anden behandler. Men rammerne for forløbet har i sig selv installeret en ro og balance i hele mit system.
Forandring tager tid – og det tager den tid det nu tager – at få integreret nye erkendelser og erfaringer. Ikke blot i sindet, men helt ned på det fysiske niveau, i kroppens celler. Store forandringer kan ikke forceres. De skal stille og roligt indarbejdes, med kærlighed og tillid.
Formen i forløbet har i sig selv været unik og frisættende. Ikke at skulle tælle timer, der er altid god tid, både til den enkelte session og imellem sessioner, hvor Mette altid er klar til at støtte og sparre, når forandringsprocessen forsøger at trække mig tilbage i gamle mønstre.
Rikke
SOV GODT meditationen har den bedste anbefaling herfra.
I en periode brugte jeg den hver aften til at falde i søvn. Det behøver jeg heldigvis ikke mere, da jeg fik hjælp i Mettes stress-behandlingsforløb sidste år.
og jeg kommer igen!
Gennem mange år har jeg lidt af tilbagevendende gener i min iskiasnerve. Som regel er det gået i sig selv igen i løbet af et par uger, men pludselig forsvandt de ikke, men blev værre og værre og satte sig som permanente smerter i lænden, som gjorde det vanskeligt for mig at gå normalt. Der var noget, der låste øverst i den ene balde.
Tidligere løb jeg en hel del, og i begyndelsen af perioden med smerter var det alt eller intet
– enten kunne jeg slet ikke løbe, eller jeg kunne løbe 10-15 km uden problemer.
Efter et par måneder stoppede jeg helt med at løbe.
Smerterne var værst på dage, hvor jeg sad meget ned, men nogle dage var det svært overhovedet at gå, så det var pest eller kolera. Om natten havde jeg også smerter, så det hjalp ikke at blive hjemme fra arbejde for at kunne ligge og slappe af, for det gjorde ondt at ligge ned.
Gennem 1 år har jeg gået til fysioterapeut, kiropraktor og akupunktur med gode nu-og-her resultater, og jeg har suppleret med noget kettlebell-træning og pilatesøvelser også med en positiv effekt, men det lykkedes mig ikke at få smerterne til at forsvinde helt.
En MR-scanning har vist, at der er hævelser omkring mit korsben, hvilket kan være årsag til mine smerter.
Efter godt et år med smerter dagligt – dog med skiftende styrke – valgte jeg at supplere mine behandlinger med en kropsbehandling hos Mette. Der havde været et par dage med tilbagefald, så der var intet forgjort ved at prøve det.
Efter den første behandling havde jeg meget ondt i ryggen resten af dagen, men allerede næste dag var jeg bedre gående, end jeg havde været inden behandlingen.
Efter et par dage fik jeg en behandling mere, og den medførte, at der begyndte at være dage UDEN smerter.
De sidste 2,5 måned har jeg modtaget seks behandlinger, og dagene uden smerter bliver flere og flere.
Der er stadig dage, hvor der forekommer låsninger i den ene balde, men med pilatesøvelser 2 ud af 3 dage kan jeg holde dem nogenlunde nede.
Kropsbehandlingerne har løsnet op for nogle spændinger i kroppen, som ikke kun har med korsbenet, sædemusklerne og lænden at gøre. Gamle og store myoser i skuldrene er blevet mindre, fordi der bliver løsnet op i andre muskler i løbet af en behandling.
Jeg løber stadig ikke, for det er musklerne ikke stærke nok til endnu.
Jeg har anbefalet Mette til andre, og de af dem, der har fået en behandling hos hende, har været positive og har kunnet mærke en forskel i forhold til de smerter, de har.
Jeg kom med spændinger og smerter i min hofte og ned i det ene ben. Specielt var jeg plaget af manglende nattesøvn. En gammel skade som havde givet mig problemer gennem mange månder var virkelig topirriteret og bedte sig rundt i kroppen.
Mette løsnede med blide skub og træk muskler og fascier omkring bækken hofte og lænd – men tog også fat i hele mig på sin professionelle måde.
Der skete noget lige fra influenzasymptomer i start- over træthed til en fantastisk energi og lethed. Samtidigt var jeg med på en december workshop med lange YIN stræk. Det blev en session hvor jeg mærkede betydningen af ikke at gå længere end, det var behageligt og at få det ultimative ud af vejrtrækning.
Idag efter en travl december har jeg det fortsat godt – jeg har øvelser, der kan afhjælpe – men frem for alt har jeg en uforstyrret nattesøvn.
Jeg har lyst til at få en behandling i ny og næ fordi, det føles så godt- og en workshop kan kun anbefales.
Tak.
Agnete
For ca. 8 år siden blev jeg indehaver af 2 x diskusprolaps i lænden.
I dag fungerer jeg funktionsmæssigt næsten normalt, men min livskvalitet har siden været påvirket.
Det er bl.a. daglige og især natlige lægkramper, føleforstyrrelser og en konstant uro i mit højre ben.
Jeg arbejder indenfor det sundhedsfaglige område og har gennem årene prøvet mange forskellige behandlinger, øvelsesprogrammer og motionsformer for at afhjælpe mine gener. Alle delene med ingen eller meget lille effekt.
Efterhånden syntes jeg, at jeg på et eller andet niveau havde accepteret min situation og at mine gener var et vilkår jeg måtte følges med resten af livet.
For nogle måneder siden blev jeg af en god veninde “presset” lidt til at prøve en behandling hos Mette. Hun kunne et-eller-andet…… I dag er jeg meget taknemmelig for at jeg lod mig “overtale” for behandlingerne hos Mette har virkelig gjort en forskel for mig!
Mettes måde at kommunikere og arbejde med min krop på har bevirket at mine lægkramper og uro er blevet væsentligt mindre forstyrrende og belastende.
Jeg kan med hånden på hjertet sige, at jeg har fået øget min livskvalitet og det var det vigtigste mål for mig.
Tak Mette, for din professionalisme, evner og dine mange menneskelige kvaliteter
Min datter var hos dig pga skinnebensbetændelse.
Hun fik en behandling og nogle øvelser, som hun skulle lave hver dag.
Det har hun gjort og nu gør hun gymnastik på efterskolen i bare tæer og har ingen smerter i skinnebenene.
Vi vil blot sige TAK og fortælle at det har hjulpet meget hurtigere, end vi turde håbe på.
Efter min anden graviditet begyndte jeg at få skavanker, som i stigende grad begrænsede mig. Graviditet og fødsel var helt uden komplikationer, og jeg kunne hurtigt genoptage lange gåture og styrketræningsøvelser. Men det kneb med at få gang i løbetræningen igen. Selvom jeg lagde ud med korte ture i moderat tempo, havde jeg smerter i skulder, lænd, hofte og ankel efter en løbetur. Amning og løft gjorde smerterne i skulder og lænd værre, og da jeg vendte tilbage til mit kontorjob efter barsel, fik jeg en fornemmelse af, at det var ved at udvikle sig til en permanent tilstand.
Et år efter fødslen indså jeg, at smerterne ikke bare kunne trænes væk. Jeg indså, at de greb ind og begrænsede mig i dagligdags aktiviteter, både i job og fritid. Jeg indså, at jeg var nødt til at få hjælp. Jeg har tidligere gået til fysioterapeut for at arbejde med ømhed i lænden og hoften. Men jeg mente selv, at der måtte være en sammenhæng mellem smerterne i skulder, lænd, hofte og ankel. Mettes beskrivelse af en kropsbehandling, som arbejder med at skabe balance i hele kroppen tiltalte mig meget. Derfor bestilte jeg (endelig) tid.
Efter to behandlinger mærker jeg en tydelig forskel. Det var en næsten ufattelig og meget glædelig oplevelse at løbe de første ture efter de to behandlinger. For første gang i et år løb jeg uden smerter og fik heller ikke ondt efter turen! Jeg kan stadig ikke løbe lange ture, men jeg er sikker på, at det kommer jeg til.
Selve behandlingen er meget behagelig. Jeg oplever den som dybdegående og grundig. Jeg mærker, at min krop arbejder med og de ømme punkter løsnes under behandlingen. Når behandlingen er afsluttet, mærker jeg afspændthed og velvære.
Jeg anbefaler denne kropsbehandling til alle.
Efter at have døjet meget med min ryg og lænd i mange år får jeg for 9 måneder siden konstateret en diskusprolaps samt en flækket disk. Jeg havde mange smerter og havde været igennem et forløb på sygehuset, hvor der ikke blev lyttet til mig, som patient om hvordan min krop har det, men hvor dagsordnen var træning, træning og atter træning, hver dag og gerne både yoga, pilates og meget andet. Hurtig behandling og ud igen, dette førte for mig til en massiv frustration og en stresset krop. Det vigtigste for mig var at komme ovenpå igen og få så normalt et liv der var/er muligt.
Beskeden var at jeg skulle lære at leve med smerterne og være glad for de dage, det ikke gjorde så ondt. Jeg spiste meget smertestillende medicin og fik desuden noget medicin (epilepsimedicin) som hæmmer følelsen af smerter.
Jeg skrev en mail til Mette, hvorefter Mette ringede senere på dagen, vi fik en god snak og Mette ville ikke love at hun kunne gøre mig smertefri, men hun forventede i hvert fald at kunne hjælpe mig. Vi snakkede om hvilke muligheder der var, jeg havde i forvejen tænkt på forløbet over 12 uger, hvilket også var Mettes forslag.
Så begyndte min rejse, inden jeg kom til Mette havde jeg fået ryddet op i min træning, således at der blev sat fokus på hvad gør godt og hvad gør ikke. Dette gjorde, at jeg pludselig “kun” skulle træne nogle gange om ugen, men fortsat lave øvelser hver dag.
Efter første behandling hos Mette, kunne jeg mærke at der skete noget i kroppen.
Kropsbehandlingerne har løsnet op for nogle “gamle” skader i bækken og nakke og spændinger i kroppen, som ikke kun har med min diskusprolaps at gøre. Selv de gamle skader i nakke og skuldre er blevet mindre, fordi der bliver taget hånd om hele kroppen under en behandling.
Efter noget tid prøvede jeg selv at stoppe med den ene smerte stillende om morgenen, det duede ikke. Mette og jeg talte om at det var ok at fortsætte med at tage disse piller for at min dagligdag kunne fungere. En måned efter vores snak valgte jeg at stoppe med at tage pillerne om morgenen og har ikke taget dem siden.
I dag er jeg kun på smertestillende samt epilepsimedicinen til natten. Den smertestillende medicin tager jeg ikke i løbet af dagen hver dag, kun ved behov.
Jeg har i dag en hverdag, hvor jeg ikke er plaget af smerter hele tiden og min hverdag fungerer, jeg har fået livskvaliteten tilbage og kan igen passe mit arbejde, jeg kan lave mange af de ting jeg kunne før, blot jeg husker at holde pauser, bevæge mig og selvfølgelig lytte til min krop.
Det havde jeg ikke forventet at jeg kunne komme til igen.
Jeg går til yin yoga hos Mette (et tilbud som en del af forløbet). Yin yogaen er også er med til at få min krop i balance, den giver ro og stabiliserer min krop og hjælper med at komme helt ned i gear.
Jeg kan helt klart anbefale Mette og jeg gør det gerne til alle jeg møder, som har udfordringer med smerter og lignende.
5 store stjerne fra mig.
– og har som bonus sluppet fødevareintolerance
Da jeg opsøgte Mette, var det fordi jeg fik hende anbefalet af en bekendt. Vi havde snakket om mine problemer med fødevareallergi (Hvedeallergi og mælkeintolerance) samt ondt i begge mine knæ og højre skulder. Som jeg virkeligt ønskede inderligt ville gå over, da jeg rigtigt godt kunne tænke mig at begynde at løbe igen og styrketræne uden begrænsninger.
Jeg har tidligere både gået til Fys, kiropraktor, akupunktur med netop disse problemer, dog har de ikke formået at lindre smerten. Jeg har haft knæ problemer i snart 3 år, hvor det kommer og går. Det kan være at jeg har ondt i begge på engang eller skiftevis højre og venstre. Det har hæmmet mig i både løb og styrketræning. Min skulder har været et problem i nogle år også.
Da jeg er konkurrence atlet og dyrker styrketræning på konkurrence plan, har det virkeligt nedsat min livskvalitet.
Når jeg har prøvet de andre behandlinger har der været lindring nogle dage, så jeg nåede lige at blive glad inden det så igen gjorde ondt. Så da jeg kontakte Mette var det også “sidste” udvej. Jeg orkede simpelthen ikke at skulle prøve mere nu.
Efter blot 1-2 behandlinger kunne jeg tydeligt mærke forskel på mine knæ, smerten var ikke væk men minimeret markant. Mette har desuden givet mig nogle redskaber og øvelser, som jeg kunne bruge i træningscenteret for at forbedre min smidighed og også på den måde afhjælpe smerten. Jeg har fået flere behandlinger nu og kan virkeligt mærke, det hjælper og jeg kan nu løbe uden problemer igen efter 4 års pause. Det er så fantastisk 🙂
Min Mælkeintolerance er også blevet minimeret, siden jeg startede med at få behandlinger. Nu kan jeg uden problemer spise is, smør, ost og dressinger til dagligt, uden at kløe.
Min venstre skulder er stadig et problem men her afhjælper behandlingerne også smerten. Sammen med Mettes behandlinger går jeg også på et genoptrænings forløb med den. Så er sikker på at med hjælp fra Mette og min fys, skal den nok blive så god som ny igen, vi allerede kommet et godt stykke hen af vejen.
Der går desuden længe og længere imellem behandlingerne nu, men jeg vil helt sikkert blive ved med at vedligeholde, da jeg er en meget aktiv pige som træner 6 dage om ugen
En skadet lægmuskel gav stor bekymring med kun en uge til en vigtig konkurrence.
Aktiv restitution (gang) og et intensivt forløb med 3 målrettede behandlinger.
Behandlingerne gjorde at jeg blev klar og ovenikøbet præsterede til en medalje!
Jeg har en slidt krop som låser i ryg, fødder, knæ, bækken og nakke. Dvs. jeg oplever smerter, som kan fjernes i en vis grad når jeg gør noget ved det…uden piller som jeg bare ikke gider tage
I dagligdagen betyder det, at jeg får smerter som bliver værre og værre i ryg, knæ, skulder og nakke, hvis jeg ikke gør noget ved det. Det kunne komme til at betyde sygefravær
Jeg går også til en mellemting mellem kiropraktik samt fysioterapeutisk behandling. De to typer af behandling jeg går til gør at jeg kan passe job, træning og hverdag 🙂
VIL KLART anbefale det til andre…..
Øvrige tilbagemeldinger
Referencer
Det skal mærkes, ses, opleves...❤️❤️❤️❤️