Lidt tanker omkring forskelle på menneskers konstruktion – Har du også nogle gange ønsket dig, at du kunne nå dine tæer, gøre lige som sidemanden eller andet i din yogapraksis?

Når vi i yogaen ser store forskelle på, hvordan forskellige personer kan udføre en stilling, så er der mange faktorer der spiller ind.

Jeg har da selv tænkt – hvis jeg bliver ved med at øve mig på denne stilling, så kan jeg måske også komme længere ned, nå mine tæer, komme bredere ud eller lignende tanker. Nu er yoga jo ikke en konkurrence, men man kan da godt nogle gange ønske sig at man flytter sig lidt. Det er også muligt, men det kan også være en trøst at vide, at det kan skyldes flere faktorer og det er ikke sikkert, der er noget at gøre ved det.

Det kan være musklerne, der er stive/ufleksible og det kan være bindevævet, der er meget stramt. Disse to ting kan man arbejde med og til dels gøre noget ved over tid. Men en anden væsentlig faktor, kan vi ikke ændre på – nemlig hvordan vi som udgangspunkt er bygget. Hvordan vores kropsbygning giver os eller begrænser vores bevægefrihed. Vores Range of Motion, vores anatomi og konstruktion. Vi ved godt at der er forskel på høj/lav, tyk/tynd osv, men der er på samme måde stor forskel på vores knogler og hvordan de er sat samme i kroppens led.

Lad mig tage et eksempel og se på en relativ simpel stilling som yin yogaens dragonfly / straddle – hvor man sidder med begge ben strakt foran sig, spreder dem ud til siderne, så langt de kan komme og så rækker frem og bøjer overkroppen forover.

Her vil vi se store variationer i, hvordan den ser ud og hvad der er muligt fra person til person. Her kommer stivhed i muskler og bindevæv i høj grad til udtryk. Nogle har problemer med blot at sidde med strakte ben og få hoften tippet tilstrækkeligt fremover for at kunne bøje overkroppen.

Andre er enormt fleksible og kan næsten lægge brystet i gulvet. Hvor spredte benene er, varierer også meget. Både bindevæv og muskler spiller altså ind, men også selve kroppens range of motion spiller ind. Den kan vi ikke se eller mærke, men vi kan se resultatet af det. Vi er bygget efter samme grundlæggende model alle sammen, men variationerne i denne model er store.

Der kan selvfølgelig være stor forskel på størrelsen af hoftens knogler og lårben. Det er logisk for de fleste. Hvad der er lidt mere vanskeligt at mærke er selve hofteleddets udformning. Her kan der være stor forskel på, hvor hofteleddets skål er placeret, hvor stor/dyb den er og hvordan den spiller sammen med lårbenet. På nedenstående billede, kan man se forskellige placeringer af hofteleddets skål. Den venstre vender meget fremad og ser umiddelbart større og dybere ud end den højre, som vender meget ud mod siden.

Lårbenet kan ligeledes være meget forskelligt udformet i selve lårbens hovedet, vinklen og størrelsen på dette. To meget forskellige eksempler på billedet nedenfor. Alt dette har stor betydning for, hvordan vi kan strække benene foran os, hvor meget vi kan rotere i låret, vippe hoften frem – med andre ord vores range of motion og udseendet af den enkeltes stilling.

Det er meget vanskeligt at afgøre, hvilke faktorer, der helt præcist gør sig gældende og i hvor stor grad de påvirker. Men der kan altså være en god grund til at selv “øvelse gør mester” ikke rækker og flytter. Så endnu en god grund til at yoga ikke er en konkurrence og at man ikke bør sammenligne sig selv med andre på denne måde, men måske blot “studere” andre og forundres over de store forskelle, der er på os.