Lang weekend

Date

præstation balance konkurrencegen

Så er klinikken lukket ned for denne uge nu.

Men det er jo kun torsdag?

Jep og det er noget af det, jeg elsker ved at være selvstændig – at jeg kan holde åben, når det passer mig – og jeg kan holde fri en dag uden at spørge om lov. Den frihed er uvurderlig for mig.

Men den er ikke bare lukket for at holde en fridag denne gang.

Nej jeg skal faktisk bruge min fredag (og weekend) på noget af det andet, jeg også brænder for. Nemlig biathlon, som er lidt som skiskydning uden ski. Den fysiske del består i at finde poster på et orienteringsløb. Klubben arrangerer og jeg skal udover det også deltage.

En sport jeg startede med helt tilbage i 1993 og som har givet mig mange gode minder – inkl et verdensmesterskab i 2009.

Jeg har været helt ude og kun med on/off siden jeg gik ned med stress i 2013. Det seneste 1,5 år har jeg stille og roligt – og helt fra bunden – trænet mig op til at kunne løbe igen. Denne gang virkelig på kroppens præmisser – det er den, der bestemmer. Ikke nogen benhård målsætning eller træningsplan, men i højere grad at gå med kroppen og legen.

Det har fungeret for mig. Ja det kan godt tage længere tid at komme i form, men jeg vil ikke arbejde mod min krop.

Så fredag står jeg på startstregen ved DM og skal i skoven på skattejagt. Skydningen er genopfrisket – det er nemlig lidt som at cykle, hvis man først har lært det (og lagt så mange timer i det, som jeg tidligere har).

Kodeordet for mig har været at arbejde med kroppen og finde legen i det.

Jeg glæder mig!

Kærlig hilsen
Mette
Body Mind Balance

Sidste nye
blogindlæg