Hvad har yogaen givet mig?
Jeg har ikke dyrket yoga i årevis. For mig er det en relativ ny opdagelse. Men en god en af slagsen, som er kommet for at blive.
Jeg har løbet i rigtig mange år. Mange timer hver eneste uge. Der var i gennem årene meget delte meninger om hvad vi skulle mht udstrækning. I virkeligheden strak jeg aldrig ret meget ud. Det var jo også vigtigt at få tørt tøj på i en fart, så jeg ikke blev syg. Få udnyttet ”det åbne vindue”, så jeg fik det korrekte at spise inden for de gyldne 20-30min. efter træning/konkurrence. Så udstrækning blev nedprioriteret og kroppen blev godt stiv….
Da jeg så gik ned med stress i 2013 var det et langt helingsforløb både af min krop og min hjerne. Jeg begyndte at lytte mere til min krop og hvad jeg egentlig havde brug for. Jeg fik mere lyst til at bevæge kroppen langsomt. Til at strække kroppen. Finde ro.
Jeg prøvede lidt blid yoga i forbindelse med et mindfulness kursus. Det måtte jeg have mere af. Meldte mig til forskellige slags yoga på workshops og hold. På et tidspunkt stødte jeg på yin yoga. Det var ligesom at komme hjem. Hjem til mig selv. Det var de lange stræk. Ro. Vejrtrækning helt ned i kroppen. Den knude, jeg havde i maven hele tiden, blev langsomt opløst. Men det var også en gang i mellem en udfordring. Der var god tid til at mærke sig selv. God tid til at tænke alle mulige tanker. Nogle gange er der ro – andre gange er der totalt tankemylder.
Totalt stiv krop!
Som løber var min krop mega stiv. Især i hofterne og på bagsiden af kroppen. Efter alle de år med en presset krop, trængte jeg så meget til ro og til at blive strukket godt ud.
Det var mega udfordrende at lave yoga med min stive krop. Men det gode ved yoga er også, at den er for alle. Jeg forsøgte at gøre det jeg kunne og tilpassede stillingerne til min krop. Det er det gode ved yin yoga. Den kan let tilpasses til den enkelte krop. Men langsomt er det blevet bedre. Jeg mærker ikke fremgangen helt så tydeligt til daglig, men ind i mellem opdager jeg, hvor meget jeg har flyttet mig over tid. Hvordan kroppen langsomt flytter sig.
Der er ikke på nogen måde et endeligt mål. Der er ikke et slut facit. Yoga handler om så meget andet end at være smidig. Stivheden forsvinder langsomt ud af min krop, men er langt fra væk endnu. Da jeg startede med yoga kunne jeg på ingen måde krølle mine ben sammen til at sidde i en skrædderstilling. Ofte er den et udgangspunkt i mange yogaklasser eller stillinger. Men mine knæ sad helt oppe om ørerne og jeg var helt rund i ryggen og havde virkelig svært ved at sidde. Det hjalp at sidde på klodser – ikke en men to. De fleste gange valgte jeg blot at sidde på en anden måde (som også er helt ok).
Wow jeg har flyttet mig!
På billedet nedenfor kan du se hvad der er sket med min stilling i løbet af de 3 år jeg har lavet yoga. Er det ikke lidt vildt alligevel? Jeg sidder kun lige på kanten af et tæppe for at få en smule støtte. Vel kun 1-2cm hævet. Hofterne og benene har givet lidt slip. Jeg bliver aldrig ”slangemenneske” og det er heller ikke målet. Mit mål er at have det godt. Have det godt i min krop.
Yogaen har også lært mig – og gør det fortsat – at være mig selv. Der er plads til at være mig. Mærke mig selv. Og bare være til, med det der nu er. Den har også åbnet mig op. Da jeg startede, havde jeg ikke på nogen måde ambitioner om at skulle undervise i yoga. Langsomt voksede det alligevel i mig og jeg tog min første uddannelse. Jeg havde lyst til at hjælpe andre. Give andre muligheden for at få den samme hjælp, som jeg havde fundet i yogaen. Det fantastiske ved yogaen er også at der er forskellige stilarter med forskelligt fokus. Så det er bare med at komme i gang og prøve lidt forskelligt – finde din yoga.
Så jeg begyndte at undervise. Undervise fra hjertet i det der hjalp mig. Det gjorde mig heller ikke noget at jeg fortsat var stiv i kroppen. Det var ok. Det er sådan vi er bygget hver især, sådan vi bliver formet efter hvordan vi bruger kroppen. Det vil jeg også gerne give videre. Der er fortsat masser af udfordringer for min krop. Men jeg prøver alligevel, med ydmyghed.