Jeg blev sygemeldt sommeren 2013 i de to uger, indtil jeg skulle på ferie.

Årets sommerferie skulle først tilbringes i Sestriere i Italien. Der var så smukt og dejligt oppe i bjergene. Formålet var naturligvis at gøre det godt til veteran vm i orienteringsløb. Men det blev lidt sekundært.

Jeg havde forstået og mærket, at min krop ikke fungerede. Så jeg gjorde, hvad jeg kunne og forsøgte ikke at være skuffet.

Det var det, jeg kunne lige nu, forudsætningerne var ændret.

Var hjemme nogle dage og så gik turen videre til det andet af årets mål, VM biathlon i Sverige. Overvejede faktisk at melde fra, for jeg kunne jo slet ikke præstere nu. Det var årets store mål. Og nu kunne jeg bare se, at det blev til ingen ting, når jeg ikke kunne kæmpe med om medaljerne… Det var vind eller forsvind.

Men en del af mig ville også gerne med. Selve miljøet og alle de “konkurrenter”, jeg havde lært at kende igennem de mange år, er også en stor del af det. Det var lidt en familie og min verden.

Årets konkurrence mål røg sig en tur. Jeg var ikke skuffet over indsatsen. Jeg kunne ikke mere.

Men jeg var fortvivlet over min situation og træt

…… og havde stadig ikke forstået noget om stress…..