Jeg havde nu været væk fra arbejdet en måneds tid – Heraf de to uger som sommerferie. Havde aftalt med lægen, at jeg skulle starte op på halv tid i august 2013 (for mig var det 16t om ugen) og så se hvordan det går. Jeg tænkte, at jeg nok hurtigt er tilbage igen.

Første dag på arbejde, var en lidt hård dag. Hvad tænker de andre, hvad kommer der til at ske, kan jeg holde til det og tusind andre spørgsmål. Jeg er jo vandt til at kunne det hele….

Blev mødt med stor forståelse og det var faktisk en rigtig positiv oplevelse. Fik en rigtig god aftale om at arbejde 4t, fire dage om ugen. Den ene dag hjemmefra. Derudover blev jeg taget helt af projektet.

Jeg arbejder sådan i 6 uger. Jeg er begyndt at forstå lidt om, hvad stress er og er begyndt at få behandling af kroppen. Men jeg får det dårligere og dårligere. Ondt i maven. Kvalme. Må sove når jeg kommer hjem fra arbejde. Overlever lige til næste dag. Hvis trafikken er tæt og det eks. regner slemt på vej på arbejde, så er jeg allerede på minus inden min arbejdsdag begynder.

Det er frustrerende at gå hjem og ikke rigtig føle, at jeg har bidraget. Kan se, at kollegerne har rygende travlt og der bliver ikke tilført ekstra ressourcer. Er fortsat træt-træt og begynder at sove virkelig dårligt. Små simple opgaver virker uoverskuelige. Mindre problemer er helt uoverskuelige. Hovedet koger over, når jeg skal koncentrere mig om et eller andet. Hukommelsen bliver værre. Små regnestykker som kun lige er lidt mere avanceret end 2+2, jeg lige burde kunne lave i hovedet, ingen resultat.

Jeg følte mig ubrugelig efterhånden.

Mit hoved og hjerne var begyndt virkelig at stå af. Jeg kan ikke huske ting længere. Ting som jeg ved, at jeg ved. Det kan være ting, jeg har været med til at beslutte eller udvikle i projektet. Men der er totalt blank skærm og tomt i hovedet, når jeg skal finde svaret. Jeg ved det godt, men der er total blankt. Jeg laver strategier for at kompensere. Aftaler eksempelvis, at jeg lige skal give min chef “et spark” under bordet, hvis jeg bliver spurgt om et eller andet, jeg ikke kan svare på til et møde og han skal dække over mig. Hallo!

Men det bekymrer mig sindssygt meget. Min hukommelse har altid været rigtig god. Jeg har altid været god til at bruge mit hoved. Så det er virkelig skræmmende. Jeg begynder også at være helt flad efter de 4t på arbejde. Jeg har et par dage sidst i september, hvor jeg ikke tør længere tør at køre hjem. Så jeg går en tur inden jeg kører hjem.

1. oktober beder jeg om at blive sygemeldt på fuld tid. Jeg kan ikke mere. Jeg giver op. Jeg orker ikke længere, at holde mig selv oppe og det der nu sker med mit hoved, bekymrer mig virkelig.

Jeg ved at jeg har en høj stress tærskel. Jeg er vandt til at presse mig selv, vandt til at løse flere opgaver ad gangen. Jeg har desuden en fysisk form, der gør at jeg kan holde til mere. Det er det, der har holdt mig kørende så længe. Men også det der er medvirkende til, at jeg kom så langt ud inden jeg søgte hjælp, inden jeg gik ned.