Kan man godt …

Date

træthed balance kropsterapi healing coaching human design mentor

Kan man godt ...

Kan man godt være noget for andre, når man selv går og bøvler med noget?

Det tænker jeg, mange behandlere har spurgt sig selv om – og måske har du også tænkt det efter mine seneste opslag, hvor jeg fortæller om træthed.

Kan jeg så overhovedet holde til at have klienter?

JA, det kan jeg sagtens.

Det aller vigtigste for mig, er at jeg får lov at tilpasse min hverdag til MIG.

Det er derfor – også – at jeg er selvstændig. Der er ikke nogen, der bestemmer, hvilke opgaver jeg skal løse og hvornår. Min træthed kommer i perioder og lige nu går det den rigtige vej.

 

Derudover, så er det her altid vigtigt for mig:

🌱 Jeg har klinikken hjemme på min egen adresse, så ingen unødig pres med morgentrafik og transport.

🌱 Jeg har ro og smuk natur lige uden for døren.

🌱 Jeg bestemmer selv, hvornår jeg har åbent – og hvor meget jeg tager ind.

🌱 Jeg sørger for at komme ud i naturen hver dag og lade op – og alt det andet gode skoven kan.

🌱 Jeg ELSKER det jeg laver, og det giver mig energi

 

Mine dage ser meget forskellige ud

I dag har jeg eks været til møde på Rebildporten i formiddag. Gået en rask tur i bakkerne bagefter og så har jeg en enkelt klient her i eftermiddag. Jeg har mulighed for at lægge pauser ind, ligge 10 min eller få lidt luft. Hvad end jeg har brug for.

Men på en dag har jeg max 2 (og nogle få enkelte dage 3) sessioner. Som regel er der en god pause i mellem. Er det en længere session, har jeg kun den ene.

Det gør, at jeg kan være nærværende og tilstede – uden at jeg selv bliver kørt over. Jeg kan ikke have sessioner hver time fra morgen til aften, som nogle andre behandlere har. Det ønsker jeg faktisk på ingen måde at have. For så kan jeg ikke have det nærvær, jeg har. Det synes jeg er meget mere værd end at være en del af ”et samlebånd” – også for dig.

Så ja, jeg kan sagtens være noget for andre, samtidig med at jeg passer på mig selv. Og det vil jeg altid prioritere, uanset om jeg har en periode med træthed eller ej.

Og så er der jo også det med, at det jeg selv går igennem, vil jeg også kunne hjælpe andre med.

Kærlig hilsen
Mette
Body Mind Balance

Livsforvandler, mentor og varme hænder

Sidste nye
blogindlæg