Ingen "spirituella" her
I sidste uge færdiggjorde jeg endnu en uddannelse – Og det er ikke hvilken som helst en af slagsen.
Jeg har mange uddannelse og værktøjer allerede, men denne her – den binder det hele ret så smukt sammen. Det er som om, der vokser en helhed i det alt sammen inde i mig.
Den har varet 16 måneder, og det har ikke bare været en walk in the park. Det har krævet noget af mig – dels noget praktisk med fremmøde i København, men også personligt.
Hvert modul, øvelse, meditation, øvesession m.m. har vækket noget i mig, som jeg egentlig godt vidste eller kendte. Med udgangspunkt i mit eget potentiale.
Det var naturligt for mig og noget kunne jeg jo også i forvejen. Men ikke på helt samme dybe måde – lidt som når man ikke kan finde de rigtige ord.
Den titel, jeg nu kan bruge, er ”Clairvoyant Healer & Spirituel Mentor”.
Men det kommer jeg nok ikke til…
Jeg er jo Mette – og ja jeg er clairvoyant, healer, kropsterapeut og meget meget mere. Men det ændrer en titel ikke på.
Noget af det, jeg er allerbedst til, er at gøre tingene konkrete og brugbare. Noget jeg selv har gået igennem, mærket og dermed lært og erfaret. Jeg ser, mærker og hører, det der ikke bliver sagt. Arbejder med energi, krop og mindset.
Ikke flyvske, ”spirituella” og at tingene skal være på en bestemt måde, ”fordi Merkur er retrograd, ved hjælp af tarotkort eller ceremoniel kakao”. Det er der intet i vejen med, det er bare ikke for mig.
Jeg er ”bare” mig
Kærlig hilsen
Mette
Body Mind Balance