Prioriter dig selv

Date

Prioriter dig selv

Jeg ved godt at lige nu er det december, lige straks er det jul – en tid hvor vi gerne kører os selv over i fællesskabet og traditionernes hellige navn. Vi nedprioriterer os selv for at gøre andre glade – for ikke at skuffe andre.

Men det du måske i virkeligheden gør, er at skuffe dig selv og lade dig selv stå i baggrunden. Det er også ok og nødvendigt ind i mellem, men hvis du aldrig giver dig selv tid og rum, så lader du ikke op og har ikke overskud til andre.

Jeg har haft gang i mange ting siden sommer. Mange ting er blevet sat i gang og mange ting har udviklet sig. Nogle gange har jeg selv haft svært ved at følge med. Men det er jo mig selv, der har sat det i gang og søgt mulighederne. Grebet chancerne når de bød sig. Alligevel kan jeg godt en gang i mellem blive lidt overvældet over, hvor hurtigt tingene går, når man har det sjovt og er i flow.

Hvordan kan jeg holde til det? Det bliver også for meget for mig. Positiv stress er også en udfordring. Så mærker jeg efter og putter huller ind i min kalender, hvor jeg ikke har aftaler eller huller, hvor jeg slet ingen ting skal. Faktisk har jeg nogle gange svært ved at lave ingenting. Der er jo altid et eller andet, jeg skal have fikset – men jeg forsøger at prioritere mig. Tager tid ud. Siger nej til ting og aftaler, også selvom de kunne være hyggelige. Så jeg siger egentlig ikke nej til dig – jeg prøver at sige ja til mig selv.

Det kan du også. Prøv i den kommende tid at prioritere ting, der giver dig luft og tid

Sæt ambitionerne lidt ned og lav een slags julekager i stedet for de fem du plejer

Sig ja til ting og aftaler, der nærer dig og gør dig glad

Ja til ting der får dig til at smile og gør dig varm om hjertet

Det vil for rigtig mange betyde at skulle sige nej til nogle ting, men du har retten til at prioritere dig selv og evt skuffe andre, men lad være med at skuffe dig selv.

Hvis du prioriterer dig selv, vil du få mere energi og overskud. Mere balance og ro. Mere overskud til at være til stede i det du siger ja til, de aftaler du vælger til og til dem du er sammen med.

Sig ja til dig selv

 

Sidste nye
blogindlæg