Sover du godt?
Ved du godt, at vores krop er designet til at sove hele natten?
Uden at vågne op hele tiden. Uden at ligge og spekulere og ikke kunne sove videre. Uden at være plaget af tankemylder…
Ved du at:
- Mellem kl 22 og 02 reparerer kroppen vores celler og fysiske krop.
- Mellem kl 02 og 06 reparerer kroppen vores psykiske krop, lagrer det vi har lært.
Vi kender alle til at have en enkelt nat, hvor vi ikke sover ret meget. For mit eget vedkommende, så er jeg helt færdig dagen efter. Nærmest som om jeg har tømmermænd og mit hoved fungerer slet ikke.
Men rigtig mange sover generelt dårligt næsten hver nat
Er du en af de mange, der svært ved at sove, vågner ofte eller sover meget let?
Så er du bestemt ikke alene!
Rigtig mange har enten dårlig kvalitet eller ikke timer nok i deres søvn.
Det medfører ofte at energien er lavere. Humøret er dårligere. Du føler dig måske træt og drænet hele tiden? Har lettere ved at blive irriteret eller på anden måde reagere hurtigere?
Hvorfor kan vi ikke bare sove, når vi lægger os i vores seng?
Hvorfor kan vi ikke bare slukke for tankemylderet?
Ja, hvorfor egentlig ikke….???
Jeg oplever hos rigtig mange af mine klienter, at nogle af de største syndere er bekymringer, smerter og ikke mindst at vi kører i for højt et gear.
Jeg selv kørte i for højt et gear! Havde svært ved at falde i søvn, vågnede og fik tankemylder. Ofte sov jeg ikke efter kl 4-5 stykker om morgenen….
Vi multitasker… og er i gang hele tiden
Vores dagligdag er ofte styret og planlagt ned til mindste minut!
MEN….
Når vi så endelig prøver på at slappe af. Stopper strømmen af input. Ja, så melder utålmodigheden sig. Uroen. Kroppen er på vagt, på overarbejde, klar til det næste input. Men det kommer ikke….
Så er det, vi ikke kan sove, finde ro. Uroen og tankemylderet tager over.
Din krop og dit nervesystem er på overarbejde og det kan det godt være, uden at du føler dig egentlig stresset. De fleste føler sig ikke egentlig stressede, men alt er i alarmberedskab.
Kan du genkende det?
Hvad skal du så gøre for at få en bedre søvn?
Desværre er bekymringer og tankemylder er ikke altid noget, du selv er herre over. En presset hverdag er heller ikke altid til at gøre noget ved lige nu og her.
Men du bliver nødt til at ændre noget for at få en bedre søvn.
Du skal blive bedre til at slappe af og lukke ned for “hjerneaktivitet” i god tid inden sengetid. Du har sikkert også hørt om blåt skærmlys, megen lys i det hele taget, koffein mm. Alle de gode råd gælder selvfølgelig også.
Lav dit soveværelse så mørkt og roligt som overhovedet muligt. Gerne køligt. En af de bedste investeringer, vi har gjort herhjemme, er mørklægningsgardin i soveværelset.
Du kan også prøve med et tilskud af magnesium eller homøopatiske dråber. Det kræver dog lidt mere rådgivning end blot lige her i et blogindlæg.
Brug for hjælp til at finde ro?
Hvis du har brug for hjælp til at finde ro, så hjælper jeg naturligvis gerne. Det er altid det første jeg gør i samarbejdet med en klient.
Men jeg har også indtalt lydfilen “sov godt“, som du kan anvende derhjemme. Det er i hvert fald et godt sted at starte. Den får stor ros fra dem der allerede har prøvet den. Du får fat i den, ved at skrive dig op til mit nyhedsbrev.
Har du brug for hjælp eller afklaring er du altid meget velkommen til at kontakte mig.