Vi fylder vores kalender til bristepunktet – vi skal helst nå det hele – ALT – på ingen tid.

Vi multitasker og effektiviserer.

Vi bliver presset på jobbet. Når det ekstra, gør det ekstra og arbejder måske flere timer.

Det er den verden, vi lever i.

Måske tror vi, at det skal være sådan.

Men det behøver ikke være det vi lever. Vi har muligheden for at gøre noget andet.

Men ofte så er ”det hele” stukket lidt afsted med os, og vi bliver blinde for vores egen hverdag, vores egen tilstand.

Fartblinde….

Vi suser afsted og den ene aftale tager den anden. Vores to-do liste er fyldt med punkter og vi kommer aldrig i bund, for vi fylder blot nye punkter på – lige så hurtigt, som vi kan nå at slette andre.

Det er her, vi ikke lige får mærket efter hvordan vi har det.

Det er her, vi ikke mærker trætheden komme snigende.

Måske den lidt dårligere koncentration

Skulderen der spænder op og bliver lidt stram – det bliver mere besværligt at bruge armen, men vi kompenserer lynhurtigt og ændrer vores bevægemønster.

Det er de her – og mange andre – symptomer du skal være opmærksom på. Men vi mærker dem ikke nødvendigvis i starten. For det hele kører ligesom bare afsted med os.