Jeg tror jeg har knækket koden nu!

Jeg har før skrevet om, at min krop ikke rigtig vil være med til, at jeg presser den til at løbe. Jeg tror faktisk, jeg har fat i noget af det rigtige nu.

                                                                                                             

Overskud og balance

Første forudsætning er, at jeg selv har overskud og er lidt i balance. Det er et must! Jeg kan glemme alt om det de dage, hvor jeg føler mig fladmast og har brugt alt min energi på alt muligt andet. Så hvis jeg føler mig presset og lav på energi, så er det bedre at gå en tur. Før kunne jeg få energi af at løbe en tur. Det kan jeg ikke efter jeg blev ramt af stress. Måske kommer jeg til det igen. Men lige nu handler det først og fremmest om at lytte efter kroppen og acceptere, hvordan den er i dag.

 

Snyde!

Næste forudsætning er at prøve at snyde kroppen lidt. Måske mest hjernen. Jeg har næsten ikke stillet op til nogen konkurrencer i år og kommer heller ikke til det. For når der står konkurrence på tavlen og tid og resultat får en betydning (uanset hvor stor eller lille), så slår kroppen fra. Den vil ikke være med og det bliver tungt og træls. Jeg kan godt vælge at presse mig selv, men puha jeg får det skidt bagefter. Så jeg har så småt accepteret, at det skal jeg ikke endnu. Konkurrence genet er en del af mig og jeg må lige prøve at tøjle det bedst muligt et stykke tid endnu.

 

Løsningen

Så hvad er så løsningen? Det er at lege. Ja lege!

Hvis jeg tager en tur i skoven for at lege på de små single tracks / mtb-spor, så går det meget bedre. Eller med et kort og kompas i hånden (helt uforpligtende). Jeg løber der hvor turen fører mig hen, op, ned, over rødder og gennem mudder. Kroppen skal ikke præstere noget. Jeg er fri og der er ingen, der tager tid. Jeg nyder naturen undervejs og har jeg lyst til at stoppe op for at se på et eller andet eller tage et billede, så er det helt ok.

 

Jeg ser meget mere end når jeg blot fokuserer på tid og intensitet. Jeg oplever skoven og naturen. Faktisk er jeg i stand til at løbe længere tid end min form egentlig burde kunne. Jeg kan se bagefter, at min puls kommer pænt op, men det er ikke noget der stopper mig. Kroppen siger ikke fra! Den hygger sig og leger sig i gennem løbeturen.

 

I weekenden blev det en god lang gåtur lørdag – det var det kroppen ville og søndag var der så overskud til en lille løbetur. Det blev en tur i øsende regn på de små spor og lidt på tværs i skoven. Når først man er våd, så er det egentlig lige meget mere. Så kan man hoppe rundt i vandpytterne som et andet barn og få mudder på skoene. Hvor var det en fed tur. Kroppen? Jamen jeg kunne selvfølgelig godt mærke, at jeg havde løbet (det sker nemlig alt for sjældent p.t.), men der var ingen ondt i maven eller andre gener som jeg ellers ville have.

 

Lessons learned?

Jeg håber at min overståede eksamen, min fokus på at prioritere mig selv lidt bedre og det at jeg har fået lov til at gå på deltid, gør at der bliver mere overskud til at tage sådan en fed tur en gang i mellem. Jeg savner det. Og hvem ved – måske kan jeg snyde kroppen til at deltage i konkurrencer også igen før end jeg ved af det.

 

Så lyt til dig selv og din krop, prioriter dig selv lidt mere og endelig – leg noget mere <3