Eller måske skulle jeg?

For se hvad der er kommet ud på den anden side?

Denne vinter og forår er det 10 år siden, jeg mærkede de første kraftige symptomer af det, der siden viste sig at være alvorlig stress. I januar 2013 var jeg enormt træt og jeg glædede mig sådan til at skulle afsted til Portugal i februar.

Det var det første tegn.

Men det er jo ikke nødvendigvis et tegn på, at der er noget galt – heller ikke hvad det er, der evt er galt. Men den der dybe træthed jeg havde – det var mere end normalt.

Jeg forsøgte at sove ekstra og i det hele taget gøre noget. Men lige lidt hjalp det.

Jeg sov i øvrigt heller ikke særligt godt / mange timer per døgn.

Det blev kun første tegn. Det næste var ondt i maven. Hver dag. Især sidst på eftermiddagen og om aftenen. Min allergi var også helt enorm det forår.

Jeg forsøgte at gøre, hvad jeg nu kunne for at justere. Især på hvile, træning og kost.

Jeg arbejdede i et krævende job og jeg løb på eliteplan “når jeg havde fri”. Så det var en krævende dag, jeg havde og jeg forsøgte at justere – og jeg forsøgte at finde ud af, hvad der var galt.

Mine tanker var SLET IKKE på, at jeg var stresset.

Hvordan skulle jeg lige se det? I min verden var stress noget helt andet. Det var bl.a. når man kollapsede og bogstaveligt talt ikke kunne komme ud af sengen om morgenen, når man følte det som om der var noget galt med hjertet eller brød sammen i gråd foran alle kollegerne og ikke kunne klare mere….

I min verden var jeg ikke stresset og trætheden, det var vel, fordi jeg gjorde for meget. Så det kunne jeg justere på. Det var bare ikke nok – og det kunne ikke kompensere tilstrækkeligt for alle de år, hvor jeg havde samlet sammen.

“Hvis jeg havde vidst, hvad stress var eller også kunne være, så havde jeg handlet anderledes”.

Det er noget af det jeg skriver om i min næste bog – eller hvad det nu bliver til.

Det er den erfaring og viden, jeg løbende deler om (mest på min Facebook og Instagram) – og selvfølgelig i de sessioner og forløb jeg har med klienter.

Det er her, det bliver helt konkret til din tilstand og historie. For vi er ikke ens og det der udløser vores symptomer er ikke det samme – og din vej er en anden end naboens eller min.

Min store håb er at vi kan blive meget bedre til at se hvad stress / pres er og at stoppe inden det går helt galt.

Det betyder så meget for mig, hvis vi kan få øjnene op for vores eget helbred – og hinandens.

Bogen bliver ikke bare en personlig fortælling om at gå ned med stress og de omkostninger det kan have. Den skal netop vise, hvad stress også kan være – og ikke mindst, at der er en vej ud. Eller rettere hjem – hjem til dig selv. Der er nemlig en anden vej her i livet, end at knokle og presse sig selv for at præstere.

Den skal give inspiration og konkrete redskaber til at finde din vej ud og din vej hjem.

Stop nu op <3

Stress behøver ikke kun være udløst af at arbejde for meget. Kroppen og nervesystemet bliver presset af mange ting her i livet – og overload er overload.

Men oplever du noget allerede nu, som ikke er normalt for dig – så vent ikke på at min bog bliver færdig 😉 Gør noget nu, stop op.

Forsøg at lytte, justere og finde ind til kernen – og få meget gerne hjælp. For vi kan ikke se det hele selv. Vi bliver fartblinde.

Vi kan heller ikke selv stille de kritiske og kærlige spørgsmål, der kan hjælpe os på vej.

Kærlig hilsen

Mette

Body Mind Balance

Livsforvandler, mentor og varme hænder