Jeg havde fået taget alle mulige blodprøver. Nu var det tid til at få svaret.

Lægen var ret kontant (og tog heldigvis situationen alvorlig):

”Dine prøver og tal er fine og normale, ifølge dem er du sund og rask.

Men du har alvorlige tegn på stress!”

What???!

Nixen – jeg er ikke stresset.

Sandheden var, at jeg var mega stresset.

Jeg vidste bare reelt ikke, hvad stress var og hvad det gør ved kroppen. Eller den her måde at have stress på – den her udgave af stress.

Jeg havde set og hørt om kolleger, der pludselig sidder og stortuder ved deres skrivebord eller ikke kan komme ud af sengen, sådan helt bogstaveligt.

Og det var jo ikke mig.

Jeg havde kun set mennesker, der var væltet af stress. Kollapset om du vil.

Der var jeg jo ikke (endnu).

Altså bortset fra at min krop dybest set ikke fungerede (og ikke ville, som jeg ville), så var jeg jo ikke brudt sammen.

Jeg passede mit job og min hverdag. Der var lige noget med mit løb, men ud over det, ja så var jeg jo ikke faldet om eller brudt sammen.

Så i min begrebsverden, var jeg ikke stresset.

Min hverdag fungerede egentlig fint, bare den blev planlagt ned til detaljen.

Og det var jeg ret god til.

Men min krop – som jo faktisk er mig – fungerede overhovedet ikke.

Senere har jeg set og lært, hvor forskellige reaktionerne kan være på stress. Hvordan vi hver især er unikke og har hver vores måde at reagere – og vælte – på.

Vi behøver ikke at nå helt derud, hvor vi for alvor vælter eller kollapser, for at vi rent faktisk er stressede. Før vores krop, vores nervesystem, er presset og reelt stresset.

Tænk, hvis vi kunne stoppe op inden da?

Det er min mission at bidrage hertil.

Kærlig hilsen

Mette

Body Mind Balance