Hvad er det du skal nå?
De fleste af os fylder vores kalender til bristepunktet – vi skal helst nå det hele – ALT – på ingen tid. Ofte har vi endda gang i flere ting på en gang. Vi ser tv, kigger på mobil og måske oven i købet spiser og forsøger at føre en samtale med partneren eller familien på samme tid.
Vi propper simpelthen for meget ind i vores tid.
Døgnet har kun 24 timer og en stor del af dem, skal vi sove og restituere. Vi fortæller ubevidst vores hjerne og krop, at der ikke er tid nok, for vi er jo i gang med at lave mange ting på en gang.
Det kan godt være at multitasking synes effektivt, men det er på ingen måde godt for os – og vores hjerne.
Hjernen når ganske enkelt ikke at koble fra
Vi fodrer vores kære hjerne med input hele dagen og i så højt et tempo, at der virkelig er tryk på. Vi kan ikke bare bede en hjerne om at slukke fra det ene øjeblik til det andet. I det øjeblik, du beslutter, at nu vil du sove og stopper med at føde hjernen med input, så skaber du en uro.
Hjernen venter ganske enkelt på det næste input. Der må da komme noget mere. Det kan da ikke bare stoppe fra det ene øjeblik til det andet. Så den afventer og det giver ikke ro til at sove.
Det giver derimod tankemylder, pres og uro. For så finder den selv på noget.
Der skal siges nej, ryddes ud i kalenderen og så skal du aktivt gøre noget for at få mere ro ind.
Og ja, du skal geare ned i god tid, inden du skal i seng.
Det kan være på forskellig vis, at vi finder ro – og det kræver måske øvelse.
Det er ikke nødvendigvis ro, at se noget i fjernsynet. Det fodrer vores hjerne og ubevidst arbejder vores system i baggrunden. Det kræver i hvert fald et bevidst valg, omkring hvad du ser.
Nogle skal gå en rolig tur i naturen, sidde ved vandet og lytte til bølgerne. Andre finder ro i yoga og meditation (der er dog stor forskel på, hvilken type yoga du vælger). Lytte til stille musik, måske noget der er skabt til at finde ro.
Det kan også være nødvendigt at få hjælp
Her tænker jeg ikke nødvendigvis på en psykolog, som ofte er det lægen – eller din sundhedsforsikring – vil foreslå og tilbyde dig.
Jeg ved af erfaring, at det er meget vigtigt at få kroppen med og ikke kun tale til hovedet – og for rigtig mange er det ikke tilstrækkeligt “blot” at tale om det. Det er ikke en langvarig løsning. Der skal ganske enkelt arbejdes med at skabe ro i nervesystemet gennem kroppen.
Et forløb hos mig er personligt, men sammensat ud fra en ramme og redskaber, som jeg ved er effektive og fungerer.
Men jeg vil lige lade en af mine tidligere klienter få ordet, og fortælle om det jeg gør:
Don’t tell me show me – You’ve got to practice what you preach.
Det er netop det Mette gør.
Med sin udstråling, sit væsen og hele sin behagelige væremåde har Mette i sig selv en beroligende, samlende effekt på krop og sind. På samme måde som blød musik kan gøre det. Mette lytter, guider og behandler blidt, nænsomt og intuitivt ud fra de vilkår og rammer, som er givet på dagen. To sessioner er aldrig ens, og Mette kan på fineste vis tune sig ind på behovet, enten ved hendes måde at spørge åbent om hvad krop eller sind kalder på i dag, eller også fornemmer Mette det selv og foreslår det.
Kombinationen af samtale, fysisk behandling og healing giver netop det, Mette lover: Body-Mind balance. Og Mettes oprigtighed, rummelighed og naturlighed, kræver ingen forklaring, ord eller systemer for at virke, der er ingen hokus pokus. Det er (for mig) essensen af at være – human being, menneske – afbalanceret og i ro med sig selv. Og det både inspirerer og virker afsmittende.
Den største investering er den tid, jeg har sat af til forløbet. Effekten for mig har klart været pengene værd. Måske kunne jeg have nøjedes med færre timer eller betalt mindre hos en anden behandler. Men rammerne for forløbet har i sig selv installeret en ro og balance i hele mit system.
Forandring tager tid – og det tager den tid det nu tager – at få integreret nye erkendelser og erfaringer. Ikke blot i sindet, men helt ned på det fysiske niveau, i kroppens celler. Store forandringer kan ikke forceres. De skal stille og roligt indarbejdes, med kærlighed og tillid.
Formen i forløbet har i sig selv været unik og frisættende. Ikke at skulle tælle timer, der er altid god tid, både til den enkelte session og imellem sessioner, hvor Mette altid er klar til at støtte og sparre, når forandringsprocessen forsøger at trække mig tilbage i gamle mønstre.
Du er altid velkommen til at kontakte mig og få en kort uforpligtende samtale.
Du er også meget velkommen til at starte med en enkelt session hos mig, så du kan se om det er noget for dig.
Du kan læse meget mere om Mindre stress – Mere ro lige her (og stadig nå mit februar tilbud).
– og finde kort fakta oversigt lidt længere nede
Kærlig hilsen
Mette
Body Mind Balance
Body All Mind Kropsterapeut
Livsforvandler, mentor og varme hænder
Mindre stress – Mere ro // Fakta kort
Det er til dig mærker symptomer på stress / er stresset – til dig der er træt af
- hele tiden at mangle overskud, selv til små opgaver
- uro, sitren og rastløshed
- at hjernen føles som om den er kortsluttet
- at alt er uoverskueligt
- at tankerne stikker af og evindelig tankemylder
- at bekymringerne får lov at fylde
- manglende overblik
- dårlig hukommelse og koncentration
- at sove for lidt / for dårligt, eller du kan sove når som helst
12-14 ugers individuelt forløb
Fysisk hos mig – online – eller kombi
Fokus på at skabe ro og kontakt til kroppen
Praktisk og konkret tilgang
Forløbet inkluderer desuden:
Fri adgang til YogaMe under forløbet
SOV GODT pakken
E-bogen Skoven kalder
Adgang til lukket privat Facebook gruppe med input, live m.m
PRIS: Lige nu – og resten af februar – er der et særligt tilbud på forløbet (begrænset antal)
Pris 6.899 kr (normalpris 8.600 kr)
Kan betales i op til 5 rater, dvs ned til 1380 kr/mdr