Den her er til dig, der har opdaget de små ting, der kommer snigende
Trætheden
Den dårlige koncentration
Tankerne der suser afsted
Søvnen der bliver ringere og ringere
Skulderen/ryggen/nakken der er mere øm og spændt
Når verden stikker afsted med os – og vi bliver fartblinde
Lige der er det ekstra vigtigt at få små pauser – ”åndehuller” – ind i din hverdag.
Små breaks, hvor du tillader dig at lave ingenting.
Som i ingenting….
Måske bare stirre ud i luften.
Stå ude og trække vejret 5-10 gange – med fuld fokus på din vejrtrækning.
Eller blot i det mindste tillade dig at tage 1 min ekstra, når du er på toilet og lige trække vejret 5 gange – med bevidsthed.
Hermed en opfordring til at invitere små åndehuller ind i din hverdag
Bittesmå pauser, hvor du bryder rytmen.
Hvor du hjælper dig selv til at modarbejde, at hverdagen og tempoet stikker af med dig.
Start meget gerne din morgen med lige at trække vejret og mærke, hvordan du har det – inden du gør noget som helst andet, altså lige der, hvor du vågner.
I starten kan det hjælpe at knytte det til andre faste ting, du gør hver dag. Så når du gør den ting, så tager du også 5 bevidste vejrtrækninger, eksempelvis.
Det er her den med toilettet kommer ind i billedet (eller anden rutine).
For det gør vi flere gange i løbet af dagen. Så i stedet for at det bliver endnu en effektivisering, hvor du tænker på alt muligt andet, du lige skal nå, når du kommer tilbage (måske efter at have overhørt det længe og i sidste øjeblik), så bryd rytmen og træk vejret.
Lad dine toiletbesøg blive en kort pause.
En anden måde at få det indført på, kan være at sætte en timer i din kalender / på din mobil. Bare lav en reminder med ”Træk vejret” og så gør det.
Gerne flere gange hver dag – men lidt er som bekendt bedre end ingenting 😉
Prøv det af – udfordre dig selv på det.
Så hvordan kan du skabe et åndehul for dig – som du rent faktisk får gennemført?
Kærlig hilsen
Mette
Body Mind Balance
Body All Mind Kropsterapeut
Livsforvandler og mentor