Bliver man lettere stresset,
når man har været der før?
Måske ….
Men jeg tror faktisk allermest på, at man bliver meget bedre til at tage vare på sig selv. For der er bare ingen, der har lyst til at skulle igennem det igen.
Det kan godt være, at man undervejs igen kommer til at løbe lidt for stærkt, blive en smule fartblind. Farten der langsomt er blevet sat op, jo mere man kan holde til.
For heldigvis bliver vi mere ”robuste” og kan langsomt lidt mere.
- Måske kan du holde til at være ude at handle eller tage med – udenfor myldretiden.
- Det kan være du kan være med til at spise på en rolig cafe – bare en kort aftale.
- Det kan være du kan holde til at være forbi og hilse til en familie fødselsdag, måske bare en time.
- Måske mærker du mere overskud i hverdagen til de daglige gøremål
- Du behøver måske heller ikke være helt så striks med kun at have én aftale hver /hver anden dag, men kan gøre lidt mere
Nogle gange bliver man også lige lidt ramt igen, fordi vi enten ikke fanger signalerne – eller de har ændret sig lidt.
Så nogle gange falder vi i igen, men jeg tror på, at de fleste af os får noget godt med. Vi er nemlig også blevet meget mere obs på signalerne og meget mere lydhør.
Så vi stopper op.
Jeg tror på, at man bliver meget bedre til at lytte efter.
Jeg selv kom kun delvis tilbage efter jeg var ramt af stress
Jeg ønskede nemlig ikke at komme helt tilbage til det liv, jeg levede før. For det var jo det der gjorde mig syg.
Jeg kom tilbage til mig – og blev i den grad mig selv.
Jeg fungerede fint i et nyt job. Blev god til at sige til og fra.
Men også MEGET bedre til at mærke efter, hvad jeg havde brug for og lyst til.
Jeg fik kontakt til mig selv og min krop på en helt anden måde.
På den måde, hvor jeg kunne mærke mig selv – og hvad det var min krop fortalte mig.
Det er den viden – og meget andet – jeg giver videre og lærer fra mig.
For vi er nødt til at have kontakten til kroppen med. Vi kan ikke bare rende rundt med et hoved og en krop, der ikke hænger sammen. Vi bliver nødt til at lytte og mærke. Og det kan godt være svært i starten.
Dermed også sagt, at jeg ikke tror på, at vi kan tale os ud af alting.
Vi er simpelthen nødt til at have kroppen med.
Så hvordan er kontakten til din krop?
Hvordan er din søvn og din stress tilstand?
Er der nogen steder, der bliver ved med at være spændt, ømt eller måske gøre ondt?
– og hvorfor?
Hvad er det der skaber udfordringerne?
Kærlig hilsen
Mette
Body Mind Balance
