Når motoren går i stå
– og tanken er tom
Lampen blinker. Det er tid til at fylde mere brændstof på. Helt instinktivt begynder du at fokusere på, hvor du kan få fyldt brændstof på. Det er det eneste der hjælper. Ellers kommer du ikke videre. Du er nødt til at tanke før tanken er helt tom og motoren dør helt.
Det samme gælder dig og din krop, din energi.
Forbrug -> energi ind
Da jeg dyrkede elitesport, var det helt naturligt, at der skulle energi ind, for at jeg kunne præstere. Helst den bedste udgave, i den rigtige mængde. Hvile, søvn og restitution var også høj prioritet. Det var jo til at forstå.
Kører du dig selv over?
Men hvordan er det med os generelt i hverdagen? Husker vi at fylde op både fysisk og mentalt inden tanken er tom? Og fylder vi det rigtige på vores motor? Nogle gange når vi er ved at køre os selv over, så fylder vi mere opkvikkende på. Måske er det bare ikke en ekstra kop kaffe og kage eller flere oplevelser, kroppen har brug for. Måske nærmere et mentalt break?
Kroppen er så snedigt indrettet at en pause lader den op. Vi kan godt køre der ud af i en længere periode, men på et tidspunkt indhenter det os og så bliver vi tvunget til at tage et break. At lade det flade batteri ordentlig op.
Batteri-indikatoren
Da jeg gik ned med stress, lærte jeg på den hårde måde at batteriet skal lades op igen. Jeg forestillede mig lidt, at jeg havde sådan en indikator for batteriniveauet som vi har på mobilen. Og er det ikke lidt pudsigt – den skal vi nok holde øje med! Det er værre at holde øje med sin egen status og være bevidst om hvor meget power der er tilbage.
Det er rimeligt enkelt. En aktivitet der kræver stort batteriforbrug, kræver en opladning umiddelbart efter. Tærer du langsomt på batteriet, dræner du det også langsomt.
Jeg øver mig stadig i at se den røde lampe og få ladet op i tide.
Er du bevidst om dit batteriniveau?
Lægger du mærke til, når det er ved at være fladt?
og sørger du så for at få det ladt op igen?
Kærlig hilsen
Mette
Body Mind Balance
PS: Har du brug for hjælp, så er jeg lige her – du finder både enkelt sessioner og forløb med fokus på stress