Fordi jeg….

Jeg blev stillet et godt spørgsmål en dag.

Har du fundet ud af, hvorfor du fik stress?

Jeg gik i gang med at fortælle hele historien, men blev så afbrudt. Du er i gang med at fortælle, hvad der skete – ikke hvorfor du fik stress af det! Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle svare, men det gav mig noget at tænke over.

For hvorfor fik jeg egentlig stress?

Jeg kom frem til en masse gode grunde, da jeg havde tænkt over det.

Jeg stod altid til rådighed. Jeg havde dårlig samvittighed over at svigte kolleger, når jeg var af sted på projekt eller havde fri. Der var tit meget korte svarfrister i projektet. Mange uafsluttede små opgaver. Manglende ressourcer. Planlægning der skrider. Mange rejsedage til København. Manglende vilje til at ændre arbejdsgange til det bedre. Manglende klar ansvarsfordeling i det daglige, så jeg tog ansvar for det hele.

Men i høj grad også fordi jeg kunne.

Jeg havde en “Power to Perform”

Fordi jeg er i stand til at knokle på og køre mig selv meget hårdt – og fordi jeg både fagligt og personligt har evnerne til at præstere. Så jeg gjorde det bare. Men kroppen kunne ikke følge med og sagde til sidst stop.