Selv gode ting kan blive for meget
Denne tid er en travl tid for mange. Det kræver planlægning og overskud.
Hvis bare det er gode ting – og ting der gør mig glad (ting jeg godt gider), så kan det vel ikke gå galt?
Men aftaler og gøremål, selv dem der er gode, kan også blive for meget.
Nogle gange handler det ganske enkelt om at der bliver fyldt for meget i kalenderen – også gode ting.
For uanset om vi har travlt med ting vi elsker eller ting vi gider knap så meget, så kan for meget blive for meget.
Vi har brug for at lande og være os selv ind i mellem. Vi har brug for at lade indtrykkene synke ind.
-og vi har brug for at lave ingenting ind i mellem.
Brug for bare at være
Der er bare det, at....
Pauser og afslapning er noget af det sværeste for os mennesker
– og måske det allervigtigste
Det kan være svært at sætte tid af til at slappe af – til at holde pause – reel pause og afslapning.
Men ikke desto mindre er det altså bl.a. der vi lader op, vi lander indtrykkene, vores hjerne får en pause.
Det er nødvendigt, for ikke at akkumulere stress i vores system og for at vi kan få en god nattesøvn.
Men det kræver ofte en aktiv indsats ikke at gøre noget (læs lige den sætning igen….)
For det kræver at vi prioriterer det, og at vi sætter tid af til det ❤
Så sæt dig med det samme og få lavet nogle huller til dig og til at holde en reel pause.
Kærlig hilsen
Mette
Body Mind Balance
Har du brug for hjælp til at prioritere – eller brug for en reel pause, der virkelig gør dig godt? Så er du naturligvis velkommen her enten til en session i klinikken eller online