Endelig kom vi ud af verdens længste januar
Har du det ligesom mig?
Januar har varet 100 år i år. Ikke bare fordi det har været ret så meget gråt og trist, men også fordi der bare både er sket rigtig meget og rigtig meget har været lidt mudret.
Det har været og er stadig lidt svært at mærke det her klare og tydelige “GO” på noget lige p.t. Eller mærke hvad man egentlig har lyst til.
Hvis du er der lige nu, så vid at det er helt ok.
Tillad dig at læne dig ind i at det vender helt af sig selv – du kan ikke forcere det og du kan ikke handle dig ud af det.
Men det blev alligevel februar
– og vi har fået solen at se enkelte dage.
Og så er der en tydelig energi af, at foråret ER på vej.
Selvom vi jo egentlig kun lige har passeret kyndelmisse og dermed er halvvejs i vinteren. Men foråret spirer. Naturen samler kraft og saft til at det bliver varmere og det er tid til at sætte blade og blomstre igen.
For det er også sådan med naturen – som vi både en del af, men vi ER også natur – ja, så er det jo sådan, at vinteren er mere dvale og vinterhi. Det er en tid for pause og mere hvile. Det er tid for at restituere og samle kræfter til det igen bliver forår. Men nogle gange glemmer vi det. Vi mærker ikke naturen i os og vi tror at vi skal køre på hele tiden. Det skal vi ikke.
Det er helt ok at have perioder, hvor vi ikke er så aktive, ikke får gjort så meget som vi plejer eller ikke kører afsted med 100 km/t.
Det er OK.
For mig har januar været afslutningen af min bog. Den bog, som jeg har skrevet på i flere år. Den har ligget helt stille i lange perioder, men stadig summet i mit system.
Derfor er det også en kæmpe øjenåbner, at den nu endelig er skrevet færdig. For nu kan jeg virkelig mærke, hvor meget den egentlig har arbejdet i baggrunden. Lidt som en vandhane der står og drypper lidt hele tiden.
Er du opmærksom på, om du har sådan en vandhane, der står og drypper i dit system?
Er jeg tilfreds med resultatet?
JA i den grad.
Jeg kan skrive meget mere, men den har fået en fin afgrænsning, så den bliver brugbar og vedkommende.
Ud over at det er en rigtig god fortælling om, hvordan det er at gå fra at være verdensmester til at have stress og derfra finde en vej tilbage – så er det også vigtigt for mig at gøre den netop relevant og brugbar for læseren. Så man kan spejle sig helt eller delvis i min fortælling, men i høj grad også få nogle konkrete redskaber med til selv enten at komme ud af stress eller undgå at komme så langt.
Men lige nu integrerer det hele og så spirer den og folder sig ud i verden, præcis som foråret gør, når tid er.
Så tillad dig at være lidt i dvale og ikke skulle forcere noget – og vær obs på om du har noget, der hele tiden summer lidt i baggrunden i dit system og tapper lidt af din energi.
Kærlig hilsen
Mette
Body Mind Balance
– Og har du brug for støtte og guidning til at finde DIN vej – enten hjem til dig selv og kontakt til kroppen eller vejen frem, så tag fat i mig.
Det er det, jeg er her for.
